Hurtig genkendelse med et logo fra CoverGanda

Logodesign forandrer måden dine ydelser og produkter bliver opfattet på. Vi samler teknik og idéer i ét grafisk udtryk, så din virksomhed brænder igennem.

Bliv en stærk personlighed

Overvejer du at få tegnet et logo til din virksomhed eller at forny det eksisterende? Gør et godt indtryk og sæt et stærkt aftryk. Med det rigtige logo øger du opmærksomheden fra omverdenen og gør indtryk på din målgruppe med en hurtigere genkendelse i gadebilledet, på dit website eller på andre medier. Et logo tegnet med afsæt i virksomhedens værdier og nøgleord, udtrykker identitet, og fortæller hvem I er med jeres eget udtryk.

CoverGanda brandingstrategi logodesign

Vi tegner en målrettet brandingstrategi som positionerer dig på markedet

Vi fremstiller logodesign i samarbejde med dig som vores kunde og tegner det tilpasset, så din målgruppe bedst modtager budskabet. Vi udarbejder målrettede brandingstrategier der skaber position på markedet og adskiller dig fra konkurrenterne, med virkemidler som taler til sanserne.

Visualisér din fortælling i flere dimensioner

Et logo har flere sider. Det fortæller en historie på forskellige niveauer med et indre og ydre udtryk.

Synligt for øjet og skjult for øjet. Det synlige niveau tiltrækker modtagerens opmærksomhed, øger troværdighed og sympati. Den skjulte dimension afkodes gennem en fortolkning der påvirker modtageren på et dybere niveau.

Et logo afspejler værdier – også på det indre plan. Derfor har de indre elementer en afgørende betydning for, hvad og hvilke værdier modtageren aflæser. Den indre fortælling er måske fart, luksus eller miljø. Det finder vi i samarbejde frem til med de indledende processer og som en del af vores idéudvikling.

Kontakt os

Udvalgte logodesigns

Hop forbi logoslider
Coverganda fremvisning

Vi inviterer til fremvisning

Med udgangspunkt i din virksomheds vigtigste kvaliteter, tegner vi som den første del af processen logoet i sort/hvid. Du får mulighed for at se med i den tidlige fase og inviteres til en fremvisning, inden vi arbejder videre med at definere farver. Valget relaterer til farvepsykologi og målgruppe. Intet er tilfældigt.

Den særlige forbindelse mellem farven og din virksomhed

Farver er ren psykologi, som vi associerer med forskellige kvaliteter og betydninger.

De skaber en særlig stemning som gør noget ved dine sanser, følelser og humør. Det udnytter vi som grafisk virkemiddel i vores arbejde til at nå din målgruppe og påvirke synet på din virksomhed.

Er du et seriøst advokatfirma, sælger du børnetøj eller har et håndværkerfirma? Grå eller blå til advokatfirmaet? Pink til børnetøjet og grøn til håndværkerne?

Det rigtige farvevalg rummer sjælen i din virksomhed og rammer din målgruppe med præcision.

Skal vi tegne dit nye logo?
Coverganda levering logopakke

Levering af færdig logopakke

Det færdige logo får du i positiv/ negativ i to størrelser svarende til et stort og lille format i én farve – såkaldt monokrom. Vi arbejder blandt andet med CMYK, Pantone og RGB.

CMYK og Pantone er farvesystemer som begge egner sig til trykfarver. CMYK tager udgangspunkt i farverne cyan, magenta, gul og sort.

Pantone, som det førende farvesystem, bruges til at matche farver, så den rigtige farve kan være den gennemgående uanset trykkeri og leverandør. RGB er såkaldte skærmfarver.

Logopakken får du i en færdig version klar til brug i alle gængse formater til skærm, tryk, print, plot og skær.

Få klar besked med en logomanual

I logomanualen samler vi al relevant information. Den fungerer som starten på en brandguide i PDF- format og indeholder oplysninger om brug af logo, uddybende information om de forskellige farvesystemer – Pantone, CMYK, RGB og HEX samt kontraster og minimumsstørrelser mv.

Logomanualen og logopakken kan sendes til skiltemand og tøjproducent, da alle nødvendige oplysninger er samlet ét sted, så opgaven kan udføres korrekt af de benyttede leverandører.

Grundigt kvalitetscheck inden du går live med dit nye logo

Vi er meget grundige, og tester minutiøst de virkemidler og symbolikker vi benytter, inden det færdige materiale sendes ud af huset. Gennem vores kvalitetstjek, undgår vi uheldige misforståelser og får et resultat som står helt skarpt klar til brug. Vores grafikere leverer et færdigt logo i alle versioneringer optimeret til brug på de forskellige platforme gennem en engageret og kreativ tilgang til din virksomhed.